Her finder du oplysninger om Anæstesiafsnittets arbejdsområder såsom bedøvelse af patienter og deltagelse i sygetransporter.
Endvidere hører Opvågningen til under Anæstesiafsnittet.
Anæstesiafsnittet foretager bedøvelse af patienter, der skal opereres på Regionhospital Nordjylland, Fællesklinikken Thisted.
Afsnittet betjener følgende specialer:
- gynækologi obstetrik
- ortopædkirurgi
- organkirurgi
- urologi
- øre-næse-hals
Afsnittets personale deltager på sygetransporter med kritisk syge patienter.
Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejersker, der ønsker specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske. Derudover medvirker afsnittet ved uddannelse af ambulancereddere.
Udrykningshold
Når Falck anmoder om hjælp på et skadested, sender sygehuset en anæstesisygeplejerske og en ortopædkirurg til skadestedet.
Katastrofeteam
Afsnittets personale indgår som en del af sygehusets beredskab, der træder i kraft ved større katastrofer i sygehusets optageområde.
Dansk Anæstesi Database
DAD er en landsdækkende klinisk database, som primært er oprettet for fagfolk. Databasen har til formål at oplyse om det anæstesiologiske område og at fremme kvalitetssikringen. Læs mere på
www.kliniskedatabaser.dk